Moodimage

Vores personalepolitik

SATS' personalepolitik

Attraktiv, motiverende og udviklende
SATS ønsker at skabe et godt arbejdsmiljø, der er attraktivt, motiverende og udviklende, gennem åbenhed, tryghed og motivation.

SATS ønsker at fremstå i offentlighedens øje med et godt image gennem tilfredse medarbejdere, som gennem effektivitet og kreativitet skaber et grundlag for vor målsætning om, at vi vil være det bedste til alt hvad vi foretager os.

Venlighed, humor, udviklingsmuligheder og plads til den enkelte 
Ved ansættelse lægges vægt på, at der er overensstemmelse mellem SATS’ behov og ansøgerens kvalifikationer og interesser. SATS skal til enhver tid have en effektiv og smidig organisation, der giver plads til personligt initiativ og udvikling.

SATS lægger vægt på en venlig, serviceminded og uformel omgangstone præget af godt humør. Dette bidrager til at skabe en god ånd i vores virksomhed og skaber samtidig et godt omdømme hos vores medlemmer, kunder og i samfundet som helhed.

Alle ledere i SATS forpligter sig til gennem samtaler og møder, at rose/rise medarbejderne, så den enkelte medarbejder altid kender den aktuelle situation.

SATS ønsker veluddannede medarbejdere, der er udadvendte, fleksible, markedsorienterede og åbne for samarbejde. Det er endvidere ønskværdigt, at medarbejderne har en åben og kritisk holdning der sikre, at hensigstmæssige beslutninger træffes.

SATS vil motivere medarbejderne til at dygtiggøre sig ved supplerende uddannelse, som gør dem mere velegnet til at udføre deres job.

Rekruttering
Rekruttering i SATS handler ikke kun om at ansætte nye kvalificerede medarbejdere, der passer til vores behov. Det handler i lige så høj grad om at finde den stilling/det team der passer bedst til dig, så du kan blive en engageret og værdifuld medarbejder for teamet og for SATS.

SATS ønsker, at tiltrække og fastholde højt kvalificerede, engagerede og motiverede medarbejdere, der trives fagligt og socialt.

Hos SATS vægter vi de personlige og faglige kvalifikationer lige så højt som den nye medarbejders mulighed for at efterleve vores værdier og målsætninger.


Søg