Ernæring, overvægt og små skridt
SATS tilbyder i samarbejde med Per Brændgaard, cand. scient. i human ernæring, et kursus om ernæring og overvægt med fokus på hans koncept om 'små skridt'.
Du vil få en bred og grundlæggende viden om ernæring og overvægt, og du vil komme til i praksis at arbejde med 'små skridt' - dels i forhold til dig selv og dels i forhold til dine medkursister. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Kurset strækker sig over 12 gange á 4 timer, dvs. 48 timer i alt. Der er undervisning en gang om ugen i 12 uger, hvilket giver passende tid til, at du kan ændre vaner og lære metoden. Du vil på kursets første dag få udleveret et kompendium samt en personlig vægttabsguide baseret på 'små skridt', og du vil løbende få fremsendt supplerende noter via e-mail. Du vil i løbet af kurset gennemgå en personlig proces med udgangspunkt i dine egne mål og vaner. Der er ingen eksamen, men du vil få udleveret et kursusbevis for din deltagelse.
Eksempler på indhold i kurset:
- Ernæringslære og ernæringsanbefalinger baseret på Nordic Nutrition
- Recommendations 2004
- Makro- og mikronæringsstoffer
- Kostråd med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd
- Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Madkendskab
- Overvægt og vægtregulering
- Indirekte metoder til at spise mindre
- Fysisk/autentisk sult og lyst
- Smagens indflydelse på mæthedsfornemmelse (sensorisk specifik mæthed)
- Madlavning og molekylærgastronomi
- Madens psykologiske og sociale betydning
- Motivations- og adfærdspsykologi
- Vejledningsteori
- Motivation, forandring og coaching via 'små skridt'
- Vaneændring
- Holistisk perspektiv på sundhed
- Mindfulness og spise-meditation
- Livsnydelse og livskvalitet
- Kost og fysisk aktivitet/træning
- Dine mål, din proces, dine erfaringer
- Din vejledning og coaching af medkursist
Undervisere:
Per Brændgaard Mikkelsen er uddannet cand. scient. i human ernæring og har 14 års erfaring i at undervise og vejlede overvægtige med henblik på vægttab og livsstilsændring. Han arbejder nu freelance som underviser, skribent og konsulent for bl.a. Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, I Form og Ekstra Bladet.
Alette Jarulf, professionsbachelog i ernæring og sundhed fra Suhr's og arbejder som selvstændig ernæringskonsulent, hvor hun kombinerer ernæring med madpsykologi, coaching og god smag. Hun elsker god mad og er selv et levende bevis på at 'små skridt' virker, idet hun har tabt 25 kg ved hjælp af fremgangsmåden.
Undervisningstider:
Undervisningen fåregår klokken 17.00-21.00 følgende datoer:
Onsdag den 4. februar - Per
Onsdag den 11. februar - Per
Onsdag den 18. februar - Alette
Mandag den 2. marts - Per
Tirsdag den 10. mart - Alette
Tirsdag den 18. marts - Alette
Tirsdag den 24. marts - Per
Onsdag den 1. april - Alette
Onsdag den 8. april - Alette
Tirsdag den 21. april - Per
Mandag den 4. maj - Alette
Onsdag den 13. maj - Per
Undervisningssted:
SATS Skolen, Søborg Hovedgade 27, 2870 Dyssegård. Bus 42 og 43 går lige til døren fra Nørreport Station.
Pris:
Kr. 6.995,- for ikke medlemmer og kr. 6.595,- for medlemmer af SATS. Der ydes ikke forplejning under uddannelsen.
Tilmelding og information:
Via mail til christian.yde@sats.com.